GR�N KONCERT 2004

Gr�n Koncert 2004, Valbyparken



Gr�n Koncert er stort, meget stort. Og i mange henseender ogs� alt for stort. Afstanden mellem bandsene og deres publikum bliver stor, n�r lyd og billed ikke ligefrem buldrer l�s alle hj�rner af parken. Men stemningen er i top, og kvalitet er der jo alts� en del af.

Tina Dickow:

Tina Dickow �bnede Gr�n Spot med sit halv-melankolske, elektro-pop. Med sig havde hun et meget velspillende band, som ikke stod tilbage for frontmanden(kvinden) men derimod ogs� fik en del spot. Det lille publikum, der havde stimlet sig op foran scenen, tog ogs� godt imod musikken og virkede oprigtigt begejstrede. Men Tina Dickows musik passer ikke rigtigt til en s�ndag eftermiddag. Hvis hendes musik skal fungere optimalt, s� skal stemningen nok mere findes p� et m�rkere spillested end en stor, �ben park. Men s�ttet var yderst effektivt, og musikerne virkede glade for at udf�re deres gerning.

(4/6)

 

Nic & Jay:

Det m�tte jo komme. Med hele TO albums og baggypants fulde af megahits var det jo kun naturligt, at Nic & Jay stillede op til en af de st�rste turneer i landet. Og de leverede ogs� varen. Pigerne skreg, og drengene hoppede og dansede. De to fyre var heller ikke alene p� scenen. De havde skam ogs� et ROCKband med sig, som spillede diverse heavy-udgaver af drengenes hits. Alt i alt ganske festligt, men problemet ligger meget tungt... Nic & Jay er og bliver parodier p� popstjerner. De virker arrogante og langtfra oprigtige, n�r de synger (eller er det nu rap?) om deres pinsler, kvaler og sj�lear. Undertegnede morede sig da ganske fortrinligt under koncerten, men det var ikke p� grund af deres �benlyse musikalske talenter, men mere fordi det hele var s� selvh�jtideligt, at det blev urkomisk. Nic & Jay h�rer til p� ungdomsskolerne, de er ikke seri�se musikere, og vi kan IKKE lide dem. Men deres backinggruppe var rigtig god.

(2/6)

 

Tue West:

Dagens n�ste solist var heller ikke helt ukendt. Med masser af airplay p� radioen og enkelte gode positioner p� Boogie-listen kunne Tue West ogs� tr�kke et mellemstort publikum til den lille Spot-scene. Og Tue var overraskende god. Han var ikke et overf�lsomt popmonster, som man kunne frygte, men derimod en indf�lt og karismatisk musiker med nogle utroligt gode musikere som band. Hans sange vekslede mellem det energiske og stille, og m�ngden labbede det hele i sig. Der er ikke s� meget mere at sige om hans optr�den end, at han fuldt ud fortjener den opm�rksomhed, han har f�et og kommer til at f� i fremtiden.

(5/6)

 

Big Fat Snake:

Herfra blev det mindre interessant. BFS var gamle favoritter p� Gr�n Koncert, og de spillede et udm�rket s�t af deres hits gennem �rene. Og de er et godt band. De ved, hvordan man spiller pop-rock, og de g�r det rigtig godt. Men efter de f�rste 20 minutter virkede det, som om de gentog sig. Der skete ligesom ikke rigtig mere efter det. Hvilket er synd, n�r man t�nker p�, hvem der spiller. M�ske er Gr�n Koncert for stort for nogle bands, og m�ske er BFS et af dem. De n�ede ligesom ikke ud til publikum, der mest var interesseret i at drikke �l, spise mad fra de forskellige boder og hygge sig p� gr�spl�nen. H�rdt som det kan lyde, s� blev Big Fat Snake overh�rt.

(3/6)

Jokeren:

Det var en interessant oplevelsen at se den tidligere frontmand fra Den Gale Pose, bl.a. fordi han gjorde noget, som kun ganske f� andre hip hoppere g�r, nemlig at have et rigtig spillende band, og i mods�tning til Nic & Jay var det ikke et rockband, men derimod et band som spillede rigtig hip hop p� den gode m�de. Jokeren var en forn�jelse at overv�re, og live blev hans numre blot endnu bedre end p� pladen, da der blev givet flere spontane indfald i l�bet af s�ttet, og vi n�d da ogs�, da Banjos Lik�rstue dr�nede ind p�scenen under 'Havnen'. Jokeren og band var cool.

(5/6)

 

Thomas Helmig:

Helmig er for mig, hvad en fl�debolle er for mange andre. Den ser enormt l�kker ud, og der er mange, som kan lide den, men den bliver bare for kvalmende at ford�je. For lige at uddybe... jeg er ikke den store Thomas Helmig fan, og jeg bliver det heller aldrig. Men jeg skal da gerne indr�mme, at han og hans band er yderst professionelle, og at de har utrolig mange fans, der elsker musikken. Men for mig blev det en tand for anonymt, og det kunne lige s� godt have v�ret et anl�g i nabolejren, der spillede en Thomas Helmig opsamlingsplade. (Dog skal det n�vnes, at Aske Jacoby hev det hele en tand op med sit superbe guitarspil).

(2.5/6)

D-A-D:

Definitionen af dansk rock... D-A-D er stadig et af Danmarks bedste og st�rste bands, og de leverede den festlige afslutning, som der var godt brug for, og som en ekstra bonus spillede de endda to-tre nye numre fra deres kommende album, som udfra de f� numre tegner til at blive god gammeldags rock af det, vi kender, fra tidligere plader med D-A-D. Der er ikke s� meget andet at sige end, at D-A-D fortsat er BANDET, n�r der skal rockes ud i den danske sommer. Dog viste koncerten ogs�, at D-A-D ikke har t�nkt sig at fors�ge sig med nyt�nkninger, hvilket i sidste ende kan vise sig at blive et problem. Men indtil da nyder vi varen i fulde tr�k.

(4/6)

Billeder af Mads Lending