Kå -Sammenbidt Blidt

 

Efter to demoer udkommer danske Kå nu med et fuldt album på det nye, uafhængige selskab Tonetribunalet. Albummet er som ventet dansksproget rock med den kendetegnende 'skandinaviske' lyd - melankolsk, folket rockmusik med stærk fokus på frontvokalen med et godt drys indierock ind over. Sangene på albummet er meget velskrevne og spilles med en dejlig intensitet, men det virker, som om der har været et ønske om at favne meget bredt, da mange af numrene virker, som om de næsten kunne have været lavet af forskellige grupper. Det skal man dog ikke holde imod gruppen, men det gør dog, at der kan savnes en stærkere sammenhæng mellem numrene, som dog kommer kraftigt frem til gruppens koncerter. Alt i alt er det rigtig godt debutalbum, som dog godt kunne været længere, måske suppleret af flere numre fra demoerne. Lydmæssigt skal gruppen også have ros, selvom det på nogle numre kan være svært at skelne de enkelte elementer, som forsvinder imellem effekterne. Albummet kan klart anbefales til fans af eksempelvis Under Byen, Sorten Muld eller sågar endda Eivør Palsdottir. Her på redaktionen glæder vi os i hvert fald til næste udspil.

(4/6) Simon Jarløv