Valravn - Valravn

 

Valravn er et band, der med sine sange fortæller historier om en for længst svunden tidsalder. Historier om lidenskabelig kærlighed, jalousi, overnaturlige væsener og drabelige mord begået af snedige kvinder på deres intetanende mænd. Materialet har muligvis rødder, der er flere hundrede år gamle men får i denne sammenhæng et helt nyt liv.

Formlen er på papiret velkendt og tilsyneladende set hos flere andre nutidige bands. En gruppe musikere nyfortolker gamle folkeviser indenfor moderne rammer og med moderne instrumenter. Bands som Sorten Muld, Gåte og Lumsk kommer hurtigt på tanke, og man kunne fristes til at sige, at Valravn bare er mere af det samme.

Materialemæssigt baserer gruppen sig på de samme arkivkilder som førnævnte bands, men Valravn adskiller sig dog fra disse grupper ved at være mere traditionelt orienterede i deres musikalske udtryk. Det er instrumenter som drejelire, seljefløjte, bratsch og santur, der ligger i front i stedet for synthesizere og samplere. Valravn skulle snarere karakteriseres som et moderne folkemusikorkester, da de bruger de samme midler som traditionelle grupper men er i stand til at hive dem ud af deres tidslomme og bringe dem ind i nutiden.

Ved udgivelseskoncerten den 13. september viste Valravn netop, at de er meget mere end endnu en folktronica gruppe (som visse skribenter ynder at kalde det). Det var en demonstration af bandets musikalske talenter, hvor kun få sange gjorde brug af elektronisk materiale. Valravn viste, at de sagtens var i stand til at genskabe albummets sange uden at være nødsaget til at gøre overdreven brug af samples og backingtracks for at fylde ud i musikken.

Albummet er indspillet i Lava Studio gennem det sidste år og er produceret af Christopher Juel Kristensen (Euzen, Kristleif Zachariassen mm.). Albummet bygger videre på Krunk-ep'en fra 2005, og der er sket mærkbare forandringer. Elektronikken har taget en større rolle uden dog at komme i vejen for de akustiske instrumenter. Interessant nok har man ikke fyldt ud med elektriske guitarer, trommer og synthesizere for at skabe den 'moderne' lyd men bruger de traditionelle instrumenter i stedet for, hvilket er med til at give pladen dets helt eget præg.

Sangene er en blanding af fortolkninger af gamle viser fra bl.a. Danmark, Sverige og Færøerne og nye kompositioner skrevet af bandet selv. Nogle af sangene kan måske genkendes i væsentligt anderledes former i Valravns alterego, Virelai, som er endnu mere traditionelle i stil, men deres udtryk lider ikke skade ved dette genbrug, som i stedet er spændende, forfriskende og et interessant studie ud i den nordiske kulturarv.

Personligt mener jeg, at albummet er særdeles vellykket, og selvom man ikke bryder sig om traditionel nordisk musik eller electronica, så vil man måske alligevel komme til at falde for Valravns kompetente og charmerende optrædener.

Simon Jarløv