Interview med Guf Lorentzen:

EM:
Hvad har bandet lavet f�r, Baby woodrose blev dannet?

GL:
Mig og Anders spillede i mange �r et band og lavede en ordentlig h�ndfuld skiver. S� har vi lavet nogle forskellige projekter, bl.a. noget der hed Spids N�genhat.

EM:
Er det i stil med det, I laver nu?

GL:
Det er i samme retning men alligevel ret anderledes.

EM:
Men det er stadig s�dan tresser-halvfjerdser...?

GL:
Ja. Og Anders er jo en gammel surfdreng over fra vestkysten og spillede i nogle forskellige garageorkestre.

EM:
Ideen med bandet, hvordan begyndte det?

GL:
Jeg skrev en masse sange i 99, som blev til det f�rste album, det udkom i 2001. Men i 99 havde jeg skrevet en masse sange, som bare skulle v�re til et enkeltst�ende projekt.

EM:
Og det er s� blevet til et rigtigt band?

GL:
Ja, det er s�... F�rst ville vi bare spille sangene live en gang imellem. S� kom der en masse mennesker, og pladeselskaber blev interesserede, s� vi m�tte hellere lave et rigtigt band.

EM:
Hvordan har I s� udviklet jer med det, I laver, jeres tre plader osv.?

GL:
Money For Soul var et stort skridt, lidt mere radiovenlig, og vi kom ud og turnerede en masse og er blevet et meget bedre band.

EM:
I spiller ogs� meget i udlandet, hvordan er det i forhold til at spille her i Danmark?

GL:
Det er ikke s� anderledes. Selvf�lgelig kan man tale om forskelle i de folk, der kommer og hvordan de modtager en, men jeg synes ikke, der er s� stor en forskel.

EM:
Hvordan har Danmark taget imod jer og jeres musik? Er det for underligt eller...?

GL:
Det synes jeg ikke, vi er vokset meget mere, end vi troede. Da vi lavede den f�rste plade, troede vi, den skulle s�lge 500 eksempklarer. Meget anderledes modtaget end vi havde regnet med.

EM:
Hvor meget s�lger I cirka?

GL:
Lige under 10.000.

EM:
Hvilke bands har p�virket jer?

GL:
Det har bl.a. et band, der hedder Dead Moon.

EM:
Er det noget, I har med p� Dropout?

GL:
Ja, der er en sang, skrevet af Fred Cole. Det er ligesom den form, vi har, trioen, vi har som forbillede. Vores livelyd er ogs� meget p�virket af tresser-trioformen, f.eks. Jimi Hendrix Experience.

EM:
S�dan lidt syret rock?

GL:
Ja, bl.a., sangene er meget inspirerede af tidlige tresserting, midt-tresserting, garagestilen, tre akkorder, meget folk-baserede, men den m�de vi spiller p�... vi spiller noget, der er h�rdere. Triorocken.

EM:
En blanding af forskellige ting?

GL:
Det er en blanding af alle de stilarter, vi synes, er fede. Der er noget soul, noget senere syrerock og ogs� pop. Jeg har egentlig altid fors�gt at skrive catchy sange. Vi lytter meget til musik fra tresserne og halvfjedserne. Det er det univers, vi spiller i. Jeg tror ikke, der er nogen fare for, vi �ndrer voldsomt stil.

EM:
Det virker, som om I satser meget p� plademarkedet, jeres plader udkommer ogs� som LP'er, er der en speciel grund til, at det er interessant for jer?

GL:
Det er interessant for os af flere grunde, dels fordi vi samler LP'er selv, og s� ogs� fordi, n�r vi er ude at turnere, s� vil folk hellere k�be vinyl. Jeg ved ikke, om vi satser p� det, men det er vigtigt, at det udkommer p� plade, fordi det er et bedre medie. Vi synes, det ser bedre ud og lyder bedre.

EM:
Det har en vis charme i forhold til cd'er?

GL:
Ja, eller omvendt set, en cd har slet ikke nogen charme, det er s�dan en brug-og-smid-v�k ting. Den har ikke nogen betydning p� samme m�de som en plade. Jeg har ikke f�lelsen af, at noget er f�rdigt, f�r det er udkommet p� plade. Det er det rigtige format for mig.

EM:
I lavede ogs� en single med Peter Belli, var der en speciel grund til, at I arbejdede sammen med ham?

GL:
Nej, det kunne liges� godt have v�ret Ivan Petersen eller Keld Heick. Nej, der var ikke en bestemt grund til det, andet end at vi synes, Peter Belli er for fed og har en interessant historie, s� fordi vi havde den der sang, der er en kommentar til alle de der Idols-shows, som var sjov, fordi at den oprindeligt var lavet af The Monkees, der var verdens f�rste totalt 'marketed' band, og s� var det sjovt, at... det var perfekt, at det var Peter Belli, der skulle synge, han er en self-made mand, som altid har arbejdet h�rdt for at kunne leve af sin musik.

EM:
Hvad var oplevelsen for et relativt nyt band som jer at arbejde sammen med ham?

GL:
Det har v�ret sjovt.

EM:
Hvor har I f�et jeres navn fra?

GL:
Det har vi f�et fra en butik, der hed Soma indefra Pisserenden, som solgte alle s�dan nogle kaktusser og peyote. Det kommer fra en blomst, der hedder Baby Hawaiian Woodrose.

Snakken forsatte om den igangv�rende turne med Viva Vertigo, bandets nye materiale til den kommende plade, bandets udstyr osv.